Beliggenhed og fysiske rammer

Bofællesskabet Merkurvej 12 ligger i et boligkvarter i den østlige del af Viborg ca. 5 km fra centrum.

Bofællesskabet Merkurvej 12 består af fem selvstændige boliger på hver cirka 60 m2.
Lejlighederne indeholder køkken, gang, soveværelse, stue, bryggers og badeværelse. Til hver bolig hører en lille have.

Sammen lejer og driver de fem borgere et fælleshus, som indeholder køkken, bad, to stuer, gang og bryggers. Også her er der tilknyttet en lille have. Fælleshuset danner rammen om borgergruppens sociale aktiviteter og er et samlingspunkt i hverdagen.

Boligerne er ikke indrettet til kørestolsbrugere.

Der betales husleje efter gældende takst. Der kan søges boligydelse og varmetillæg.

Borgerne betaler for el, vand, varme, eventuel rengøring, transport, kost og aktiviteter.

Sidst opdateret: 17.08.2018